mig-sorthvid

Hej med jer og velkommen til min blog.

Jeg er 45 år og mor til 3 dejlige drenge på 10, 13 og 16 år, og så er jeg lykkeligt gift med deres far på 18. år.

Jeg har haft min egen frisørsalon fra jeg var 22 år, så det er en del år efterhånden. Har dog trappet ned pga en dårlig skulder, så salonen er solgt, og nu er der tid til ekstra fokus på nogle af mine interesser.

Dengang jeg valgte min uddannelse, var jeg meget i tvivl om jeg skulle være frisør eller konditor. Jeg valgte frisørfaget, og har aldrig fortrudt det siden. Interessen for kager har dog altid været der, så nu bruger jeg en del tid i det søde køkken, hvilket jeg elsker.

Jeg har stor interesse i boligstyling, at tage billeder og bage. Jeg er rimelig aktiv på instagram, og når tiden tillader det, hygger jeg mig med at lave noget kreativt. Alt sammen noget som I kan se mere til her på bloggen.

Tak fordi I læser med.

Kys fra Frøken W