BOGSTAVKAGE - L

Kage til lille Loui som skulle ha' sit navn i dag. Det blev til denne populære bogstavkage, som skulle være et stort L, lavet med chokoladebrownie og chokoladecreme, samt diverse pynt. Der er flere billeder under opskriften, og der er billeder både med og uden sølvglimmer. Jeg anbefaler at læse hele opskriften igennem inden I går igang. Opskriften indeholder reklamelink. Chokoladebrownie med chokoladecreme og pynt. Ca 30 personer. CHOKOLADEBROWNIE : 375 g smør 900 g sukker 120 g kakao 6 tsk vaniljesukker 6 æg 400 g hvedemel SÅDAN GØR DU : Smelt smørret i en gryde og ta’ det af varmen. Rør sukker, kakao og vaniljesukker i. Rør æggene i et af gangen. Tilsæt melet. (Jeg sigter det altid i) Fordel dejen i en firkantet form uden bund. 32 x 38 cm Bag kagen nederst i ovnen i ca 25 min ved 175 grader. Den må godt være lidt blød i midten. Mens kagen køler af, kan du lave skabelon til bogstavet. Jeg tegner altid på bagepapir, og klipper dem ud. CHOKOLADECREME : Du kan med fordel forberede den dagen før. 2 blade husblas 180 g god mørk chokolade 5 dl piskefløde SÅDAN GØR DU: Læg husblas i rigeligt koldt vand Hak chokoladen fint og læg det i en dyb skål Varm fløden op til lige under kogepunktet Hæld den over chokoladen, og rør til det bliver jævnt Vrid vandet fra husblas og tilsæt det. Rør til det er opløst Dæk cremen til med husholdningsfilm, og kom det helt ned på overfladen. Sæt cremen på køl og lad det køle helt ned til 5 grader. Ca 3 timer eller gerne natten over. Lige inden du skal pynte kagen, pisker du cremen let op, så den bliver luftig, og du kan sætte toppe af den. Pas på ikke at piske den for meget. Kom den i en sprøjtepose med den tyl du synes dine toppe skal ha’. Når kagen er kølet af, ligger du skabelonen på, og skærer ud der efter. Chokoladecremen piskes let og luftig, og der sættes toppe på kagen. Dette kan gøres i god tid, men så sættes kagen på køl til den skal pyntes og serveres. Pynt kagen lige inden servering. Jeg har brugt friske blomster, kiwi, brombær, blåbær, chokolader, sølv støv  fra Odense Marcipan, marengs som I finder opskriften på her, og marcipan blomster og bogstaver, som I kan finde her. Alt det overskydende kage har jeg lavet de små "hapsede" af. I kan bruge lige præcis det pynt og farver I har lyst til. Se evt akke mine andre kager her, eller denne kage som talkage her. Rigtig god fornøjelse, og skriv endelig hvis I har spørgsmål. Bage kys fra Frøken W