BEDSTE'S VANILJEKRANSE

De her vaniljekranse er mine børn vokset op med, fordi deres Bedste altid laver dem i rigelige mængder. Så der er de eneste rigtige hvis I spørger dem. Opskriften indeholder reklame, da den er lavet i samarbejde med Nyborgs room, da de lækre vaniljestænger er derfra. Se flere billeder under opskriften. Ca 30 stk. Vaniljekranse: 500 g mel 375 g blødt smør 250 g sukker 1 æg 1 vaniljestang 2 spsk vaniliesukker SÅDAN GØR DU: Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret. Bland med resten af sukkeret og vaniljesukker, og pisk det sammen med det bløde smør. Tilsæt æg og tilsidst melet. Lad det røre til det bliver godt samlet. Nu kan du vælge at sætte det på køl nogle timer, og derefter køre det på kødmaskinen, eller komme det i en sprøjte med passende tyl, og lave dem med det samme. (Det gjorde jeg) Bages ved 225 grader i 5-8 minutter. Opbevares i lufttæt glas, bøtte eller dåse. Rigtig god fornøjelse. Julekram fra Frøken W