CHOKOLADE REDE MED CITRON ÆG

img_2802 Denne skønne påskeæg kage, har jeg lavet med en god chokoladebund som du også kan se i en lidt anden udgave her. Kagen er bygget op på en chokoladebund, med citronfromage og diverse pynt. Den kan selvfølgelig laves i rund med almindelige moussebomber, hvis den ikke lige skal laves til påske. Se flere billeder under opskriften. 10 - 12 personer CHOKOLADEKAGE : 125 g smør 3 dl sukker 1 dl kakao 2 tsk vaniljesukker 2 æg 2 dl hvedemel SÅDAN GØR DU : Smelt smørret i en gryde og ta' det af varmen. Rør sukker, kakao og vaniljesukker i. Rør æggene i et af gangen. Tilsæt melet. (Jeg sigter det altid i) Fordel dejen i en firkantet form uden bund.ca 19 x28 cm. Bag kagen nederst i ovnen i 15 -18 min ved 175 grader.  Over/under varme. Den må godt være lidt blød i midten. Lav en skabelon i æggeform, som passer til kagens størrelse. Når kagen er kølet af lægger du skabelonen på kagen og skærer omkring så kagen får den rigtige form. CITRONFROMAGE: 8 blade husblas 6 æggeblommer 6  æggehvider 190 g sukker Saft fra 3 citroner (ca 1 dl) 5 dl piskefløde SÅDAN GØR DU: Læg husblas i rigeligt vand ca 15 min Gør de andre ting klar imens, så du kan blande tingene hurtigt, når først du har kommet husblassen i. Pres citronerne Pisk sukker og æggeblommer til en lys og luftig masse Pisk æggehvider stive Pisk fløden til en let skum. Vrid vandet fra husblassen og smelt den over vandbad Lad den køle et øjeblik, og tilsæt citronsaft mens du pisker med et piskeris. Tilsæt husblas blandingen til æggeblandingen i en tynd stråle mens du pisker godt, så husblassen bliver fordelt godt og jævnt. Vend piskefløden i. Og til sidst vendes æggehvider forsigtigt i. Kom ca 1/3 af citronfromagen i en sprøjtepose, med den tyl du synes skal lave de små toppe på kagen. Sæt kagen på køl til den skal pyntes. Kom resten i sprøjteposen og fordel det i silikoneformene til pynt. Kom dem i fryseren i minimum 3 timer, eller gerne natten over. Pynt kagen som her med æg af citronfromage, chokoladeæg, orangegrene, sølvglimmer og skovsyre. Eller brug fantasien :-) Skriv endelig herunder, hvis I skulle ha' spørgsmål til opskriften. Rigtig god fornøjelse. Bagekram Frøken W     img_2800 img_2803 img_2801 img_2799img_2798