GAMMELDAGS ÆBLEKAGE MED MAKRONER

TALKAGE

img_2790

De her tal kager er virkelig blevet et hit, så derfor måtte jeg også med på bølgen da min søn fyldte 11 år 🙂
Jag har dog valgt at lave bundene af 2 forskellige kager, og ikke mørdejsbunde i 2 lag.
Så her kommer talkagen i min fortolkning.
Du kan jo lave den i præcis det tal du har brug for.
Den ene er lavet som banankage og den anden som chokoladekage.

Der er flere billeder undere opskriften.
Jeg vil anbefale at du læser hele opskriften igennem inden du starter.

BANANKAGE:
150 g blødt smør
150 g sukker
2 tsk vaniljesukker
4 æg
5 modne moste bananer
150 g mel
1 tsk bagepulver
150 g chokolade knapper fra Odense marcipan – Se dem her

SÅDAN GØR DU:
Pisk smør, sukker og vanilje sammen.
Tilsæt æg.
Rør de moste bananer i.
Bland mel og bagepulver, og tilsæt det.
Vend til sidst chokoladeknapperne i.
Kom dejen i en firkantet form ca 18 x 35 cm
Bages midt i ovnen på 180 grader (over og under varme) i ca 40 min.

CHOKOLADEGANACHE TIL BANANKAGEN : (Kan evt undlades)
200 g god, mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde

SÅDAN GØR DU :
Hak chokolade fint.
Varm piskefløde op til lige før det koger.
Rør chokoladen forsigtigt i og lad det smelte.
Hæld massen i en skål og lad den sætte sig en smule i køleskabet (Pas på den ikke bliver for hård)

CHOKOLADEKAGE :
125 g smør
3 dl sukker
1 dl kakao
2 tsk vaniljesukker
2 æg
2 dl hvedemel

SÅDAN GØR DU :
Smelt smørret i en gryde og ta’ det af varmen.
Rør sukker, kakao og vaniljesukker i.
Rør æggene i et af gangen.
Tilsæt melet. (Jeg sigter det altid i)
Kom dejen i en firkantet form ca 18 x 35 cm
Bag kagen nederst i ovnen i ca 20 min ved 175 grader. Den må godt være lidt blød i midten.

Lad kagerne køle af, og lav en skabelon til tallet i bagepapir.
Læg skabelonen ovenpå kagen og skær ud efter den.

VANILJECREME :
3 dl mælk
4 spsk sukker
1 vaniljestang
2 spsk maizena
2 æggeblommer

evt 1/4 piskefløde som skal bruges til sidst.

SÅDAN GØR DU:
Skrab vanilje korn ud og bland med lidt af sukkeret.
Psk vaniljesukker, maizena og æggeblommer godt sammen i en skål.
Kom mælken og den tomme vaniljestang i en gryde og bring det i kog.
Tilsæt æggemassen i en tynd stråle, under konstant piskning.
Skru ned på medium varme og kog din vaniljecreme  i 1-2 minutter, mens du  pisker. (Det er vigtigt at du pisker) Den må meget gerne boble.
Ta’ den tomme vaniljestang op.
Kom vaniljecremen i en skål og dæk den med film helt ned på cremen.
Sæt den på køl, og lad den blive helt kold inden brug.

Er det for stor en udfordring med hjemmelavet vaniljecreme, findes der flere forskellige breve med pulver til vaniljecreme, som kan være et udemærket alternativ.

Når vaniljecremen er kold, pisken fløden til en let skum og vendes i cremen.
Smør chokoladeganachen ud på banankagen.
Kom den færdigvendte vaniljecreme i en sprøjtepose og vælg den tyl du synes dine toppe skal have.
Sæt små toppe så det dækker hele kagen
Pynt kagen færdig med lige det du synes eller som her, blåbær, jordbær, marengs – find opskriften her – macarons, rød skovsyre og blomster.

Rigtig god fornøjelse. Denne kage var et stort hit herhjemme. så er sikker på at den også bliver det hos jer.

Skriv endelig hvis I skulle ha’ nogle spørgsmål eller andet.

 

Bagekram fra
Frøken W

 

 

img_2793 img_2796 img_2795

img_2792 img_2791

img_2787 img_2786 img_2788 img_2789

 

 

23 kommentarer

  • Lene

    Er det en fejl, at der ikke er bagepulver i chokoladekagen?
    Hilsen lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Lene
      Nej, det er ikke en fejl. Der skal ikke bagepulver i nogle af de to kager her. 🙂
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Kan vaniljecremen fryses? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Det har jeg desværre aldrig prøvet, så er ikke sikker. Men det vil jeg tro den sagtens kan.
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg skal lave denne kage i morgen, 1 1/2 af hver slags. Vanillecremen skal derfor være en tredobbelt portion og mit spørgsmål er så om der skal tre vaniljestænger til? Det er ikke noget jeg har arbejdet med før 🙂 Vh Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Malene
      Beklager mit sene svar, håber du fandt ud af det 🙂
      Hvis du laver 3 dobbelt portion, så skal du gøre det samme med vaniljestængerne. I denne opskrift er der nok til begge tal, hvis du laver dem sådan som jeg har gjort, så dobbelt op må være nok til din kage.
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Flot kage. Vil gerne lave en lign., men hvordan har du lavet skabelonen til tallene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Trine
      Tusind tak. Jeg tegner mine skabeloner i hånden. Men jeg ved at nogle finder dem på nettet, så prøv evt at google det.
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej.
    Sikke fine kager du laver. Overvejer at lave en talkage til min søns 10 års fødselsdag i weekenden. Bliver denne chokoladekage stærk i chokoladesmag? Og hvordan vil du lave det hvis det kun skal være til ca 12 personer?
    Kh
    Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Karina
      Tusind tak 🙂
      Nej, jeg synes denne chokoladekage er tilpas i smagen. Mine børn er meget glade for den.
      Jeg vil bruge 1 1/2 gang af opskriften og lave den i en form der er lidt større end beskrevet i opskriften. CA 25 x 40 cm. Dér vil jeg lave begge tal af. Altså hvis begge tal skal være i chokoladekage. Håber det giver mening, ellers er du velkommen til at skrive igen.
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • karina

      1000 tak for svar – det vil jeg prøve her i weekenden. Hvor meget kan man gøre dagen før?

      ps.hvis dine børne skulle vælge, vil de så vælge chokoladekagen eller banankagen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Kan man piske chokolade ganachen op, så den bliver luftig, så den også kan sprøjtes op i toppe? 😊 Vh Marlene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ayo

    Har du mon en opskrift på macarones?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Det har jeg desværre ikke endnu. Jeg har ikke været så heldig med dem de gange jeg har prøvet, men jeg arbejder stadig på at lave den perfekte macarones 🙂
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Hej,
    Hvis man skal lave en talkage( tallet 40) til 35 pers. hvor store vil du så skyde på hvert tal skal være? skal laves af vaniljebunde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Jeg ville lave 2 stk i str. 25 X 38cm.

      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Kähler

    Hvor mange personer er den til? Jeg får 25 gæster på besøg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Mie
      Den er til ca 25 personer. Og hvis du laver små hapsere af det du skærer fra, så er der rigeligt.
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kan kagen laves dagen før så længe man først ” samler” det på dagen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Tina
      Det kan den sagtens.
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Opskriften på vaniljecreme. Var det mængde-mæssigt til begge tal? Hilsen Sanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FRØKEN W

      Hej Sanne
      Det kommer lidt an på hvor store toppe du laver af cremen, og om du blander piskefløde i.
      Jeg blander altid med piskefløde, og nogle gange med lidt mere end 1/4, og så rækker den lidt længere. Hvis du ikke blander med piskefløde, så vil jeg anbefale du laver dobbelt op, for at være sikker.
      Cremen bliver lidt mere luftig og let, hvis du blander med piskefløde.
      Håber det giver mening, ellers er du velkommen til at skrive igen. 🙂
      Mange hilsner
      Frøken W

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GAMMELDAGS ÆBLEKAGE MED MAKRONER