SALAT I GROVE TERN

CHOKOLADESTANG MED MANGO

img_5120

Denne kage lavede jeg en dejlig sommeraften, og den har en skøn kombination af den gode chokoladesmag og den friske mangomousse.

Jeg anbefaler at du læser hele opskriften igennem inden du starter.
Der er flere billeder under opskriften.

Opskriften indeholder reklamelink, da jeg linker til nogle af de produkter jeg har brugt.
Se også en anden kage med chokoladebund, mangopuré og mangomousse her.

8 – 10 personer

CHOKOLADEBUND:
125 g smør
3 dl sukker
100 g god mørk chokolade
2 tsk vaniljesukker
2 æg
2 dl hvedemel

SÅDAN GØR DU :
Smelt smør og chokolade i en gryde og ta’ det af varmen.
Rør sukker og vaniljesukker i.
Rør æggene i et af gangen.
Tilsæt melet. (Jeg sigter det altid i)
Fordel dejen i en aflang bageform uden bund. Ca 11 x 35 cm. Du kan også bruge en rund ca 22 cm i dia, hvis du ikke har den aflange.
Bag kagen nederst i ovnen i ca 20 min ved 175 grader. Den må godt være lidt blød i midten.

MANGOMOUSSE:
150 g mango
1 1/2 blade husblas
1/2  vaniljestang
1 spsk sukker
saft af 1/4 citron
1 1/2 del fløde

SÅDAN GØR DU :
Læg husblas i rigeligt koldt vand ca 20 minutter.
Flæk vaniljestang og skrab kornene ud.
Bland dem med sukker og lav din egen vaniljesukker.
Kom mango, citronsaft og vaniljesukker i en gryde. Samt den tomme vaniljestang.
Kog det op og lad det simre til mango stykkerne er godt møre.
Husk at tage den tomme vaniljestang op.
Blend det hele godt med en stavblender.
Kom det tilbage i gryden, og varm det godt op.
Knug vandet fra husblasen og rør det i den lune mango. (Skal stadig være lidt lun når du blander med fløden)
Lad det køle lidt mens du pisker fløden til en meget let skum.
Vend flødeskum i mangopureen – stille og roligt – af 3 omgange.
Kom moussen i en sprøjtepose og kom den i silikone formen.
Sæt dem i fryseren i mindst 3 timer eller gerne dagen før.

Når moussebomberne har sat sig, pynter du kagen inden den serveres.
Her har jeg pyntet enkelt med rødskovsyre, guld støv, hakket mørk chokolade og  mini marengs som du finder opskriften her.

Rigtig god fornøjelse, og skriv endelig hvid I har spørgsmål 🙂

Bagekram
Frøken W

img_5124

img_5123

img_5121 img_5122

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SALAT I GROVE TERN