JULETRÆ MED CREAM CHEESE FROSTING

JULEKAGEN 2018 – RISALAMANDE KAGE

Julekagen 2018 er et bud på en dessert til julemaden, hvis man har lyst til at prøve noget andet end den traditionelle risalamande med kirsebærsovs.

Jeg lavede den til noget “før julehygge” med familien i går, og syntes ikke vi skulle ha’ risalamande, når nu vi allerede skal ha’ det på mandag også, så derfor dette alternativ. De synes iøvrigt at den smagte helt fantastisk 🙂

Denne opskrift indeholder reklame da jeg linker til produkter jeg har brugt fra Odense Marcipan og Svansøe.

Kagen er lavet med mandel/marcipan bund, risalamande mousse og kirsebær gelé.
Det er altså IKKE en cheesecake, selvom den godt kan ligne det lidt.

Jeg anbefaler at du læser hele opskriften igennem inden du går igang.

Der er flere billeder under opskriften

MANDEL/MARCIPANBUND :

4,5 æggehvider (150g)
225 g rørsukker fra Svansøe
225 g mandler fra Svansøe
150 g  Marcipan (Du kan også bruge Bagemarcipan fra Odense Marcipan)

SÅDAN GØR DU:
Blend mandler til mel
Riv marcipanen
Pisk æggehvider og rørsukker stive
Vend forsigtigt de blendede mandler i og derefter marcipanen.
Bages i en bagering eller form uden bund – 24 cm
Bag den nederst i ovnen ved 170 grader alm ovn 25 – 30 minutter. Hold øje med den.

RISALAMANDE MOUSSE:
7 blade husblas
650 G Risengrød
1 vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker
90 g sukker
6 dl piskefløde
90 g Økologiske mandelsplitter fra svansøe

SÅDAN GØR DU:
Risengrøden har du lavet i forvejen.
Udblød husblas i rigelig koldt vand ca 15 min
Tilsæt sukker og vaniljepulver i grøden
Varm risengrøden
Rør husblas i den varme risengrød
Sæt det til at køle af
Imens pisker du fløden let.
Derefter vender du fløden i den lune grød af 3 omgange.
Vend til sidst de hakkede mandler i blandingen.

KIRSEBÆR GELÉ:
500 g Kirsebærsovs
5 blade Husblas

SÅDAN GØR DU:
Udblød husblas i rigelig koldt vand ca 15 min.
Varm kirsebærsovsen
Si kirsebærene fra. (Du skal kun bruge sovsen)
Rør det udblødte husblas i.
Lad den køle til den er fingervarm (ca 35 grader.)
LAV FØRST DENNE GELE NÅR KAGEN HAR SAT SIG.

SÅDAN SAMLER DU KAGEN :
Befri bunden fra formen
Sæt bunden på kagefadet, og kom formen omkring igen
Fór formen med kageplast
Kom moussen på, og stil den på køl eller frost til den har sat sig. Ca 4 timer, og gerne natten over.
Hæld kirsebærgeleen forsigtigt over, så den ligger sig i et fint lige lag.
Sæt kagen på køl til den har sat sig. ca 1 time

Jeg har pyntet meget enkelt med små risalamande mousse figurer, som jeg har støbt i små silikone forme.

Håber I har lyst til at prøve denne alternative juledessert. Den smager nemlig rigtig godt.

Mange julekage hilsner
Frøken W

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULETRÆ MED CREAM CHEESE FROSTING