ISLAGKAGE MED APPELSIN KUGLER

CHOKOLADEBOMBE MED CITRON OG MANDLER

Denne kage er absolut en af mine favoritter mht smage. Jeg elsker det søde kombineret med det syrlige, sammen med en god bund og noget pænt pynt 😉

Så det her må være et bud på den perfekte kage fra mig.

Jeg har øvet mig nogle gange på de chokoladefjer, og jeg synes de er ved at være min nye bedste ven. 🙂

Mandel/marcipan bund med nutella, hakket chokolade, chokolademousse, citronmousse. Pyntet med tempereret chokoladefjer.

Opskriften indeholder reklamelink.

Ca 10 -12 personer.

MANDEL/MARCIPAN BUND:
3 æggehvider (100g)
150 g rørsukker fra Svansøe
150 g mandler fra Svansøe
100 g  Marcipan (Du kan også bruge Bagemarcipan fra Odense Marcipan)

SÅDAN GØR DU:
Blend mandler til mel
Riv marcipanen
Pisk æggehvider og rørsukker stive
Vend forsigtigt de blendede mandler i og derefter marcipanen.
Bages i en bagering eller form uden bund – 18 cm
Bag den nederst i ovnen ved 170 grader alm ovn 25 – 30 minutter. Hold øje med den.

CHOKOLADEMOUSSE:
2 bl husblas
2 dl piskefløde
100 g mørk chokolade (Jeg brugte  55 % fra Odense marcipan)
2 dl piskefløde

SÅDAN GØR DU:
Udblød husblas i rigelig koldt vand ca 15 min
Hak chokoladen fint, og kom det i en skål
Varm 2 dl piskefløde op til lige under kogepunktet
Rør husblas i den varme fløde
Hæld den varme fløde over chokoladen og rør forsigtigt sammen til det bliver til en ensartet masse.
Lad det køle til ca 30 grader. (Det er vigtigt at den ikke er for varm)
Pisk de sidste 2 dl fløde til en let skum
Vend først en skefuld flødeskum i chokolade massen, og derefter resten, og bland forsigtigt til en ensartet masse.
Hæld chokolademoussen i en silikone halvkugleform 115 ml.
Sæt den i fryseren til den er gennemfrossen, gerne natten over.

CITRONMOUSSE:
8 blade husblas
6 æggeblommer
6  æggehvider
190 g sukker
Saft fra 3 citroner (ca 1 dl)
5 dl piskefløde

SÅDAN GØR DU:
Læg husblas i rigeligt vand ca 15 min
Gør de andre ting klar imens, så du kan blande tingene hurtigt, når først du har kommet husblassen i.
Pres citronerne
Pisk sukker og æggeblommer til en lys og luftig masse
Pisk æggehvider stive
Pisk fløden til en let skum.
Varm citronsaft i en gryde
Vrid vandet fra husblassen og opløs det i citronsaften.
Lad det køle helt ned. Det er meget vigtigt at det ikke er for varmt når det kommes i æggemassen. Køl til ca 22 grader. (Tilsæt evt en lille smule æggemasse  for at køle det ned).
Tilsæt husblas blandingen til æggeblandingen i en tynd stråle mens du pisker godt, så husblassen bliver fordelt godt og jævnt.
Vend piskefløden i.
Og til sidst vendes æggehvider forsigtigt i.

GLAZE:
Jeg har brugt denne opskrift på glaze fra Ditte Julie. Den smager godt og fungere for mig.
Jeg har tilsat 1 tsk guldstøv fra Odense marcipan.

SAMLING AF KAGEN:
Start evt med at lave chokolademoussen dagen før, hvis du vil støbe den i en halv kugle, så den kan nå at fryse ordentligt.
Bag bunden og lad den køle.
Smør et let lag nutella på bunden og drys med hakket chokolade.
Tag chokolademoussen ud af formen og læg den på midten af kagebunden.
Sæt en kagering på 20cm foret med kageplast omkring kagen.
Fyld op med citronmoussen, og sørg for at den får en jævn overflade.
Sættes på frys til den er gennem frossen, gerne natten over.
Når den er gennem frosset kan den glazes.
Befri den for kagering og kageplast, og hæld glaze over.
Lad den stå et øjeblik til gazen har sat sig.

Pynt kagen som her med tempereret chokoladefjer, hjemmelavet marengs, blåbær med guldstøv og bladguld. Eller brug fantasien og pynt som du synes.
Jeg har desværre ikke fået lavet en video på chokoladefjer, men jeg arbejder på det, og skal nok linke til den så snart den er klar.

Jeg håber I har fået lyst til at prøve denne kage. Den er helt sikkert en af mine favoritter.

Kagekys fra
Frøken W

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ISLAGKAGE MED APPELSIN KUGLER