MORGENMADSMUFFINS MED HAVRE DRIK

FASTELAVNSBOLLER MED KRANSEKAGE OG CHOKOLADE


Det er snart fastelavn og i år har jeg prøvet at lave fastelavnsboller med kransekage og chokolade.
Jeg synes det er sjovt at prøve at lave lidt anderledes udgaver engang imellem, så det blev til disse her i weekenden.

Se flere billeder, samt fremgangsmåde under opskriften.

Opskriften er lavet i samarbejde med Odense Marcipan, og indeholder derfor reklamelink.

12 stk

FASTELAVNSBOLLER:
475 g mel
2 dl mælk
50 g gær
100 g blødt smør
1 æg (+ 1 til pensling)
50 g sukker
1/2 tsk salt
1 tsk kardemomme

1 pakke Odense kransekage
50 g Mørk chokolade 55 % fra Odense Marcipan

SÅDAN GØR DU:
Varm mælken og opløs gæren heri.
Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg.
Tilsæt mel og rør det godt sammen.
Til sidst tilsættes det bløde smør, og der røres til dejen er glat og smidig.
Ta’ det ud på bordet og ælt det sammen med hænderne.
Lad det hæve et lunt sted i 30 minutter.
Ælt det let igennem og rul ud.
Del i 12 stykker
Kom først Odense kransekage på midten af hvert stykke.
Hak chokoladen groft og drys hen over kransekagemassen.
Saml dejen op omkring fyldet, og sørg for at den lukker tæt, så fyldet ikke løber ud.
Sæt samlingen nederst når du sætter den på bagepladen.
Efter hæver i 30 minutter.
Pensl bollerne med sammenpisket æg.
Bages ved 200 grader varmluft i ca 10 – 12 minutter.

Når de er kølet af kan de pyntes.

Jeg har brugt kakao glasur og Odense mini perler. 
Men du kan pynte præcis som du har lyst.

Jeg var overrasket over så godt de smagte med kransekage i, og næste gang vil jeg måske prøve at blande kransekagen med lidt kagecreme. Det tror jeg vil gøre dem ekstra lækre.

Rigtig god fornøjelse.

Fastelavnskram
Fra Frøken W

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MORGENMADSMUFFINS MED HAVRE DRIK