ISLAGKAGE MED CHOKOLADE OG RABARBER

Denne dejlig islagkage fik vi til dessert i weekenden. Den smagte himmelsk og gæsterne var meget begejstret for både smag og udseendet. Inspirationen til den fik jeg i "Den store bagedyst". Mandelbund med chokoladeis og rabarberis, pyntet med rosetter og toppe af hvid chokolademousse tilsat lidt pastafarve. Den kan med fordel laves dagen før, så man er helt sikker på at den når at fryse helt. Jeg anbefaler at I læser hele opskriften igennem inden i går i gang, da nogle af elementerne skal nå at sætte sig inden I fortsætter. Der er flere billeder under opskriften. 14 - 16 personer MANDELBUND: 4,5 æggehvider 225 g sukker 225 g mandler (blendes til mel) SÅDAN GØR DU: Pisk æggehvider og sukker stive Vend forsigtigt de blendede mandler i Bages i en bagering eller form uden bund – 20 cm Bag den nederst i ovnen ved 170 grader alm ovn 25 – 30 minutter. Hold øje med den. CHOKOLADEIS: 8 Past. æggeblommer 2 dl sukker 1 L Piskefløde 200 chokolade (Jeg brugte 70 %) SÅDAN GØR DU: Smelt  chokoladen over vandbad eller i mikroovn, og afkøl den Pisk sukker og æggeblommer til en lys og luftig masse Tilsæt den smeltede chokolade i en tynd stråle til æggemassen, mens du fortsat pisker. Chokoladen må ikke være for varm, når du gør dette. Min var ca 27  grader. Pisk fløden let, og vend de to ting sammen. Kom chokoladeisen i en silicone form (halvkugle) 0g kom den på frost i ca 3 timer. Har du ikke en halvkugle form, kan du også støbe chokoladeisen direkte på mandelbunden. RABARBER PURÉ: 500 g vasket og snittet rabarber 2 dl sukker 1 vaniljestang SÅDAN GØR DU: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret Kom rabarber, sukker, vanilje og den tomme vaniljestang i en gryde, og kog rabarberne godt møre. Fjern den tomme vaniljestang, og lad det køle helt ned. Blend det med en stavblender. RABARBERIS: (Denne is laver du først når chokoladeisen har sat sig i formen, og islagkagen er klar til at blive samlet.) Rabarberpureen som du har lavet 8 Past. æggeblommer 2 dl sukker 1 L Piskefløde SÅDAN GØR DU: Pisk sukker og æggeblommer til en lys og luftig masse Tilsæt den kolde rabarberpure Pisk fløden let, og vend de to ting sammen. Se længere nede i opskriften hvordan du samler islagkagen HVID CHOKOLADEMOUSSE: 3 blade husblas 300 g hvid chokolade 9 dl Piskefløde SÅDAN GØR DU: Læg husblas i rigelig vand Hak den hvide chokolade Varm piskefløden op til lige under kogepunktet Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør forsigtigt så chokoladen smelter Vrid husblas og kom det i blandingen Rør til det er opløst. Fordel det i forskellige skåle og tilsæt pastafarve i de farver du synes. Jeg har brugt denne her. Kom husholdningsfilm på, helt ned, så det rammer blandingen, og sæt det på køl i min 3 timer, men gerne natten over. SAMLING AF ISLAGKAGEN: Når mandelbunden er helt kold og chokoladeisen har sat sig, løsnes chokoladeisen fra formen og placeres midt på mandelbunden. Sæt en kagering på 22 cm i diameter omkring bunden, så der er 1 cm luft hele vejen omkring. For den med bageplast Kom rabarberisen på og sørg for at den kommer godt ned i hele kanten rundt. Så skal islagkagen fryses og jeg anbefaler at den står til dagen efter. Når islagkagen er frossen er den klar til at pynte den med moussen. Du kan gøre det lige inden servering, men du kan også gøre det nogle timer før, og sætte den tilbage i fryseren. (Det gjorde jeg, og det fungerede fint) Pisk din mousse stiv, så du kan lave rosetter og sætte toppe med den. Pas på ikke at piske for meget, for så kan den skille. Kom hver farve i sprøjteposer med forskellige tylle, bland evt to af farverne i en pose, så det giver nogle flerfarvede rosetter. Lav forskellige toppe og rosetter i et tilfældigt mønster. Start med toppen og fortsæt med siderne. Sæt den tilbage i fryseren til den skal bruges. Den skal tages ud af fryseren ca 45 minutter før den skal serveres. Det har været sjovt at lave denne islagkage. Der er er mange elementer i den, så det er et projekt der tager tid. Kast dig ud i det, hvis du har tiden og lysten til det. Den smagte fantastisk. Rigtig god fornøjelse, og skriv endelig hvis I har spørgsmål. :) Iskagekram Frøken W