MINI CHOKOLADECUPCAKES MED HINDBÆR TOP

Små fine mini cupcakes, som bare altid er et hit. De kan laves i så mange forskellige udgaver, og her har jeg valgt en chokolade cupcake med hindbærmousse på toppen. Mini cupcakes er perfekte på kagebuffeten, til kage tapas eller receptioner hvor det skal være nemt lige at hapse én med fingerne. Der er til virkelig mange mini cupcakes i denne opskrift. Desværre har jeg ikke helt tal på, præcis hvor mange. Der er flere billeder under opskriften. CHOKOLADE CUPCAKES : 275 g blødt smør 400 g sukker 4 æg 3 1/2 dl mælk 250 g mel 100 g kakao 4 tsk vaniljepulver 4 tsk bagepulver SÅDAN GØR DU: Smør smeltes i en gryde og mælk tilsættes. Lad det køle af. Æg og sukker piskes. Mel, kakao, bagepulver og vaniljesukker blandes i en skål og sigtes i. Rør det godt sammen. Tilsæt til sidst det afkølet mælk og smør, og rør det hele godt sammen. Kom i muffinsforme. Jeg sætter altid mine papir muffinsforme i en mini muffins bageform for at de skal holde formen. Se billede længere nede. Bages ved 175 grader (alm ovn) ca 10-12 minutter. Pas på den ikke får for meget, da de så vil blive tørre.  Dejen skal lige slippe pinden, så er de perfekte. Rammer du den rigtige bagetid vil de være let svampet og lækre. HINDBÆRMOUSSE: 250 g hindbær 1/2  L piskefløde 3 blade husblas 1 spsk sukker 1/2 vaniljestang SÅDAN GØR DU: Læg husblas i rigeligt koldt vand ca 20 minutter. Flæk vaniljestang og skrab kornene ud. Bland dem med sukker og lav din egen vaniljesukker. Kom hindbær, og vaniljesukker i en gryde. Kog det op og lad det simre til hindbærerne er godt møre. Sigt alt væden fra i en skål. Varm fløden op i en gryde til lige under kogepunktet Rør den lune hindbærsaft i fløden Vrid vandet fra husblassen, kom det i og rør det sammen Kom det i en skål og læg husholdningsfilm over. Helt nede så det rører moussen Stil på køl mindst 3 timer eller gerne natten over. Når moussen er helt afkølet, piskes den op. Pas på ikke at piske for meget så kan den godt skille. Kom den i en sprøjtepose med den tyl I ønsker. Jeg har brugt Wilton 2D. Jeg har valgt at pynte dem helt enkelt med et par chokoladekugler fra Specialmoments, og lidt rosa glimmer. De samme elementer som jeg har brugt her - chokoladekage og hindbærmousse - har jeg også lavet en kage med. Det er min STØT BRYSTERNE kage, og I kan se den her. I kan også se et billede af den herunder. Rigtig god fornøjelse, hvis I har fået lyst til at prøve disse lækre mini cupcakes. Jeg skal ihvertfald snart lave dem igen. Bagehilsner fra Frøken W